Brændte mandler forsøg#1


Så blev det atter weekend og atter tid til videnskabelige forsøg i køkkenet. Denne gang inspireret af de glade mandelbrænderier som står overalt på strøget. 

Det er her jeg tænker, hvad adskiller mig fra dem? – Udover at jeg har et job og ikke behøves at prakke folk mine produkter på. (De har jo ikke valget!). Men svaret er … mandlerne. Han sidder på magten, fordi Han har mandlerne …

Nåeh, nok baggrundshistorie. 

 

I dette forsøg vil jeg opløse α-D-glucopyranosyl-(1↔2)-β-D-fructofuranoside i DHMO for at skabe en klistret ligand som jeg vil sætte på Prunus dulcis. Man må antage at Prunus dulcis vil tabe vand i procesen og det er vigtig for at opnå det rigtige produkt. Taber det ikke nok vand, vil man blot stå med en masse uønskede addukter.

 

Jeg har lavet en mindre testrække for at undersøge hvornår det ønskede produkt er fremkommet. Jeg vil gå efter lyd, udseende og lugt. 

Jeg bruger 50g vand og mandel i samtlige batches.

 

  • Batch1

50g sukker. Hele lortet blev smidt på panden og kogt i noget tid. Panden blev taget af blusset da det begyndte at småryge og lugte brændt. Resultatet var lækre mandler og.

  • Batch2

15g flormelis, 35g sukker. Massen blev bare kogt indtil det så klistret ud. Resultatet blev ikke sprøde mandler.

  • Batch3

50g sukker, smuttede mandler, 1tsk kanel/vanilje 1:1.

Så snart der var knæklyde tog jeg panden af blusset. Ser ud til at sukkermassen størkner og bliver “cruncy” ved omrøring og afkøling. Det er der potentiale i!

  • Batch4
Jeg brugte rest-sukkeret fra Batch3 og en smule ekstra sukker+vand med de resterende, smuttede, mandler. Jeg valgte at koge dem 3-5min ekstra efter knæklydende var begyndt
Jeg kunne ikke opnå det lækre resultat som fra Batch3. Det forblev en klistret masse, men smager godt.