Grønne fingre

Mine planter hænger lidt med bladene selvom jeg synes at jeg har passet og plejet dem godt. Grunden til deres død må jo være min manglen på grønne fingre.

Ingen er født med grønne fingre – det er en egenskab de har tilegnet sig igennem hårdt slid, kampe mod bjørneklo og brændenælde suppe. 

 

Da jeg ikke har tid til at slås mod bjørneklo og hader brændenælde-suppe var der kun een ting for. Jeg skaber grønne fingre! 
Som altid en lille redskabs-liste inden forsøget påbegyndes!

 

dsc01061dsc01065dsc01067dsc01075

 

dsc01076

Alle ingredienserne blandes og sættes til afkøling og vupti grønne fingre, og masser af dem. 

For dem som ikke mestre kunsten at arbejde med husblas kommer her en mere detaljeret version.

 

 

 

dsc01064 10 plader husblas kvældes i kold vand indtil det er rart at nulre, som vist på billedet. Det skal føles som at klappe en hund med koldbrand. 

 

 

 

 

dsc01066 Mens man alligevel bare står og nulrer collagen kan man passende lave sin farve-suppe. Vand og farve kan de fleste forstå, men det er vigtigt at tage sig tid til det … mens man nulrer videre i sene-afkoget.   

 

 

 

 

Efter en halv times tid hældes en smule kogende vand på de sørgelige rester af animalsk hud, røres hurtigt og tilsættes til farve- miksen. Skidtet hældes på form og sættes i køleskabet. Fire timer synes at være passende. Og Tada, grønne fingre. Det er altid rart med en ekstra hånd.

dsc01068dsc01074

Sirupslagkage Forsøg#2

 

[TABLE=2]

[TABLE=3]

A+B blandes og varmes indtil sukkeret er smeltet. Massen afkøles i fred.

 

 

 

C+D piskes sammen og AB-blandingen  tilsættes

 

 

E+F+G blandes sammen og sigtes i reaktionsblandingen.

Mellemproduktet hældes i en smurt form og sættes til at reagere videre ved 165grader i 40min.

 

 

Det næsten færdige mellemprodukt skal lige oparbejdes til at give et præsentabelt udseende.

 

 

Efter endt reaktion tages produktet H ud af formen og indtages oralt.

[TABLE=4]

Jeg valgte at gå videre med Forsøg#2 og give den lidt fyld, men med lidt “uheld” undervejs.

Bunden blev bagt ved 125grader i 30-40min, hvilket gav et mere fugtigt resultat.

Creme1 var en afart af creme til gulerodskage.

Flødeost-glasur

200 g flødeost naturel

20 g florsukker

2 tsk fintrevet citronskal

2 tsk friskpresset citronsaft

 

Creme 2 blev Hasselnød/Rom

Bestående af de afskyelige oste ingen kan li’, rørt op med lidt cremefine og melis. Smager fantastisk som kagecreme.

150g ost

50g melis

2spk cremefine

 

Kagen blev desuden dekoreret af chokolade i kanten, som ikke gik helt som planlagt, men alt i alt vellykket.

Salmiak forsøg#1

Det blev lang weekend, jeg har været ude at handle og fik købt lidt sjove ting med hjem. Glycerin, 25% Ammoniakvand og 32% saltsyre.  Jeg tør slet ikke købe gødning hos Schlecker så tror kassedamen da først at jeg er terrorist.

  • Forhistorie: Jeg kan godt li’ salmiak! 

og så lidt dybere viden om selvsamme. Salmiak er også kendt som ammoniumklorid. Dette stof kan syntetiseres ved følgende reaktion: NH3(aq) + HCl(aq) → NH4Cl(s) , og for hjemmekogeren betyder det: Bland ammoniakvand(salmiakspiritus) og saltsyre = pulver du kan æde ! 

Advarsel! Få fat i dine forældre før du leger i køkkenet med disse ting! Det er altid vigtigt at spørge sine forældre også selvom du flyttede hjemmefra for 30år siden.

Et lille miniforsøg jeg satte over i den sene nattetime:

Jeg tog en sjat saltsyre i et hvidløgsoste-glas  og hældte langsomt en meget lille sjat ammoniakvand til. Reaktionen forekommer ret kraftig, masser af røg og reaktionsblandningen blev også godt lummer.

Det ses at der fremkommer hvidt bundfald = GOODIE!

Ved at hælde en sjat mere i af begge to ser der ikke ud til at fremkomme mere bundfald, hvilket også giver mening.Salmiak er let at opløse i vand, og da hovedbestanddelen af vores suppe er vand, ja så er vores herlige salmiak ret våd.
Løsning:  Damp vandet af!

Resultatet bliver nogle herlige store krystaller, derefter klumper det og til sidst kan man mase klumperne ud til fint pulver

Smag: Del.icio.us!


 

Bacon-snaps forsøg

Når fulde folk på pubben begynder at ævle om alle de gode ting der findes i livet, bacon … øl … og snaps, så kommer der selvfølgelig også store tanker på banen. 

Åårgh, hvad hvis man … bare havde … sådan en baconsnaps! Hey, du er laborant, det må du kunne lave.

Og selvfølgelig kunne jeg det! 

Jeg tager udgangspunkt i denne forskrift Homemade Bacon Vodka

Jeg vælger ydermere at lave to forskellige typer bacon. Mikrobølge-bacon, som er min klare favorit (som spisebacon) og standard pandestegt bacon.

Nu er det jo sådan med kryddersnaps, at nogle essenser skal trække længere tid end andre. Julesnaps har f.eks. bedst af at stå et lille halvt årstid. Mums

Forskriften på Bacon-vodka siger at den skal stå i tre uger – det  ved jeg så ikke om jeg er enig i. Andre opskrifte jeg har læst anbefaler finsprit og vente på at bacon’en er opløst … vammelt

  • Pandestegt

Jeg tørrer lige det værste overskydende fedtstof fra bacon’en før jeg stopper det ned i et glas.

Så overhældes det blot med vodka. Og står indtil man synes det er godt. 

Jeg har løbende holdt øje med det, lugtet til det o.l.

Efter 8.døgn valgte jeg at gå videre med udtrækket … da det evt. skal bruges dagen efter!

  • Udseende : Klamt
  • Lugt: Klamt
  • Smag: Ukendt … for klamt at smage på!

Jeg valgte så, af gode årsager, at filtrere fedt og baconrester fra via et normalt filter. 

Fremgangsmåden blev at dekantere de største klumper væk, derefter sætte væsken i køleskabet. De fleste ting er mindre opløselige i kolde væsker, så på denne måde kunne jeg nemmere skille skidt fra snaps ved en slags udfældning.

Efter et par timer i køleren ser man tydeligt hvordan de sidste fedtrester har lejret sig sammen i toppen, samt lidt ekstra bundfald … og tilfældige trævler midt i væsken. Semi-opløselige ting. 

Dette blev lige filtreret væk og resultatet blev denne gullige væske med en viskositet som en fed vin. 

  • Udseende: Mindre klamt 🙂
  • Lugt: Vodka og bacon-agtig. Ved ikke om det er klamt endnu
  • Smag: Ukendt. Den er stadig lidt gusten mht. konsistens. 

Der er stadig ikke helt ren, så den får en tur i fryseren og derefter gennem filter igen.
Ved anden filtrering er væsken stadig ret tyk taget i betragtning at det skulle være snaps. Ved ikke om det skulle have SÅ meget at sige, at jeg kun har brugt 40% vodka.
 
Jeg fryser filtratet een gang til og filtrerer videre. Resultatet denne gang blev rent faktisk en klar, gul, væske. Jeg antager at dette er det resultat vi ønsker opnået, så jeg flaskede skidtet.
  • Udseende: Citronsnaps?
  • Lugt: Stadig lidt udefinerbar. Bedre end før. Lidt bacon/vodka-lugt.
  • Smag: Kraftig af vodka, ret salt og så bacon-aroma
Ting til eftertanke:
  • Jeg købte den billigste vodka i Lidl – skulle måske ha’ brugt noget andet.
  • Bacon’et lå kun i 8 dage, hvor opskriften forslog 21dage. 
  • Det smager af salt … Så en højere kvalitetbacon end tulip måske?
Dette er ikke noget jeg tror der vil være et marked for, end ikke et niche-marked. Bvard saltet og vammelt.
  • Mikrobølge

Den kommer tilat stå i tre måneder.

 

 

Brændte mandler forsøg#1


Så blev det atter weekend og atter tid til videnskabelige forsøg i køkkenet. Denne gang inspireret af de glade mandelbrænderier som står overalt på strøget. 

Det er her jeg tænker, hvad adskiller mig fra dem? – Udover at jeg har et job og ikke behøves at prakke folk mine produkter på. (De har jo ikke valget!). Men svaret er … mandlerne. Han sidder på magten, fordi Han har mandlerne …

Nåeh, nok baggrundshistorie. 

 

I dette forsøg vil jeg opløse α-D-glucopyranosyl-(1↔2)-β-D-fructofuranoside i DHMO for at skabe en klistret ligand som jeg vil sætte på Prunus dulcis. Man må antage at Prunus dulcis vil tabe vand i procesen og det er vigtig for at opnå det rigtige produkt. Taber det ikke nok vand, vil man blot stå med en masse uønskede addukter.

 

Jeg har lavet en mindre testrække for at undersøge hvornår det ønskede produkt er fremkommet. Jeg vil gå efter lyd, udseende og lugt. 

Jeg bruger 50g vand og mandel i samtlige batches.

 

  • Batch1

50g sukker. Hele lortet blev smidt på panden og kogt i noget tid. Panden blev taget af blusset da det begyndte at småryge og lugte brændt. Resultatet var lækre mandler og.

  • Batch2

15g flormelis, 35g sukker. Massen blev bare kogt indtil det så klistret ud. Resultatet blev ikke sprøde mandler.

  • Batch3

50g sukker, smuttede mandler, 1tsk kanel/vanilje 1:1.

Så snart der var knæklyde tog jeg panden af blusset. Ser ud til at sukkermassen størkner og bliver “cruncy” ved omrøring og afkøling. Det er der potentiale i!

  • Batch4
Jeg brugte rest-sukkeret fra Batch3 og en smule ekstra sukker+vand med de resterende, smuttede, mandler. Jeg valgte at koge dem 3-5min ekstra efter knæklydende var begyndt
Jeg kunne ikke opnå det lækre resultat som fra Batch3. Det forblev en klistret masse, men smager godt.