Beef Jerky

Efter at have fået ustyrlig trang til beef jerky hele døgnet rundt måtte jeg finde på bedre løsninger end at købe mit narkotikum  i 7/11-butikkerne til overpris for, hvad der nu engang bare er tørret kød.

Så jeg brugt min favorit kogebog, google, til at lede mig hen til en opskriftsamling på Beef Jerky.

Jeg faldt over at man kunne fremstille det på flere forskellige måder, hvoraf jeg hidtil kun har prøvet i mikrobølgeovn i alm. varmeluft ovn.

Min fremgangs måde var at prøve at kopiere en simpel opskrift og så forsøge at tilpasse det min egen smag. Følgende afsnit vil omhandle selvsamme, som læseren nok burde have luret på dette tidspunkt.

Den simple består af

  • 250gr flot rent oksekød
  • 1 dl soya
  • 1 dl worcestershire sauce (som smager meget lig HP Sauce)
  • Et par teske fulde salt, pepper og hvidløgs-pulver
  • 1 dl vand

Kødet strimles i den facon man ønsker at indtage sit fix på og lægges i marinaden natten over eller et døgns tid, hvad man lige lyster.  Det skal bare stå koldt.

Dagen efter fisker man strimlerne op, smider dem på en mikrobølgeovns-rist og griller dem i 4min.   Derefter 30-60sek indtil man føler at de har den rigtige konsistens.

Resultatet af dette er noget som minder om den rigtige konsistens men smagen minder om kødstykker fra biksemad med masser af HP Sauce på.  Det er ikke en dårlig smag, men minder heller ikke så meget om Beeeef Jeeerrrkkkyy.

Jeg prøvede igen med resterne af mit kød, men denne gang prøvede jeg at lave tre forskellige marinader derefter tilberede jerkyen i henholdsvis varmluftovn og mikrobølgeovn.

Den oprindelige version samt min egen grund-marinade som består af:

  • 300 gr. kød
  • 6 gr. paprika
  • 4 gr. chili pulver
  • 4 gr. hele pepper
  • 4 gr. atomic sauce (lidt i dur med Tabasco)
  • 6 gr. chili olie
  • 4 gr. hvidløgsolie
  • 4 gr. salt
  • 2 gr. brun farin
  • 20 shots rødvin

Da marinaden ikke kunne dække alt kødet tilsatte jeg i den ene portion (150gr) 1dl rødvin og den anden 1dl vand/soya/worcestershire sauce-blanding som var tilovers fra første Jerky-batch.

Det hele stod på køl i over 24timer.

Efterfølgende tog jeg ca. halvdelen af kødet fra hver sin marinade og pakkede ind i sølvpapir. Der skal prikkes huller i bunden for at vand og andet godt saft kan løbe fra, så et opsamlingskar i bunden af ovnen kan stærkt anbefales.

Dette blev sat i ovnen ved 150grader i 1 time.

Den anden halvdel af kødet mikrobølgede jeg indtil det havde den noget af rigtige konsistens.

Min konklusion må blive at marinaden gerne må være meget kraftig da kødet ikke suger så enormt meget smag til sig. Rødvins marineret jerky smager mærkeligt.

En dag i Amsterdam

I skrivende stund er klokken 3 søndag nat og i min søvnløse tilstand kunne jeg ligeså godt skrive et blog-indlæg.

Afsnittet vil omhandle en enkelt dag i Amsterdam, evt. krydret med ting fra andre dage hvor jeg ikke har noter fra.
Jeg prøvede en slags gonzo-journalistik om min oplevelse, men grundet store kogere blev det kun til en enkelt dag.
Turen som varede 11 dage kan summeres op på følgende sætning: “Jeg husker ikke en skid men glemmer det aldrig”

Det hele startede med en gå tur mod centrum, men i min koger gik jeg bare. Mit første noterede stop var et lille værtshus hvor jeg fik en lille notesblok, og øl masser af øl.

13:36: Skæv, lidt fuld. Er på et skummelt lille bumset værtshus. Værtinden ligner lort i nattøj og hele hullet lugter af smøgrøg.
Jeg har siddet her i næsten en time og talt med en sut. Jeg var nødsaget at spørge om vej mod centrum, da jeg kun havde en svag anelse om hvilken retning jeg skulle i.
Denne sut var typen man finder masser af på danske værtshuse. Han havde en regning på stedet, så stambums var han også. Hans sprog var en blanding af hollandsk-engrish-bums, men det lykkedes mig at forstå manden. Da jeg spurgte om vejen mod “centrum” pegede han så også direkte i redlight og sagde nogle uforståelige sætninger.

Udover det, så drak jeg en Wittbier hvis smag henledte tankerne til syrlige sokker.
Idag er det mandag.

Jeg startede min dag med at fejle i at rulle en joint, den kunne ryges men godt var det ikke.
Jeg kan ikke huske datoen, men jeg kunne resonere mig frem til, at det måtte være d.28.dec. Jeg er fuld nu.

Jeg sidder på et bageri. Spiser æblekage og drikker kaffe. Midt i seancen opdager jeg at mine nøgler lå hjemme på værelset.

Lige nu er jeg lige glad. Jeg har mere brug for at koge rundt og opdage skæve ting.

Klokken er 13.30. Jeg sidder på en coffeeshop og ryger. Jeg opdager at hvert sted har anderledes kager til kaffen. Kagerne følger automatisk med, sammen med sukker.
Kagen er en hård lille småkage, som en skorpe. Den er ikke så sød som de tidligere kager jeg har smagt til kaffen.

Nu vil jeg lede efter en netcafé da jeg ville tjekke min netbank eller mere realistisk, surfe efter smurfporn.
Jeg går ud af coffeeshoppen, stiller mig op af et hegn for at hive en smøg. Her opdager jeg, at der er en turistgruppe som fortælle en masse spændende om byen. Jeg bliver selvfølgelige stående og lytter mens jeg pulser videre.
Da de så småt begyndte at gå fulgte jeg blot trop for at suge information til mig.

Man kunne selvfølgelige argumentere, at det var moralsk forkasteligt blot at forfølge en turistgruppe som havde betalt, måske 10€ for at deltage i touren. Jeg så intet forkert i det.

Mens jeg stod i gruppen midt på en åben plads nær redlight slog kaffen ind og ville ud hurtigst muligt. Derfor i fuld firspring stormer jeg over til en café, beder om en kaffe og et lokum pronto!
Jeg sagde selvfølgelig ikke pronto, men prøvede på en pæn og beskeden måde at spørge om lov til at låne toilettet. Det er bare svært at være kontrolleret når urinen nærmest drypper ud af øjnene.

Da jeg havde pisset af indtager jeg kaffen. Jeg bemærker at der igen er en ny kage til. Denne gang var det en normal chokolade-chipped-cookie. Kaffen kostede 1.90€
Jeg bemærker at alle caféer har smarte espresso maskiner samt en vaske hvor de bare skyller ølglas efter brug. Ølskyllerne gør mig glad, da det er så langt fra klinisk rent som man kan forestille sig.

Da jeg er færdig på caféen håber jeg at kunne genfinde min turistgruppe dog uden held. I stedet finder jeg en anden gruppe som også var igang. Så denne begynder jeg at rende lidt efter.
Desværre taber jeg dem hurtigt i virvaret af mennesker så jeg hopper i stedet på en coffeshop for at skrive dette.

Bygningerne i Amsterdam er skæve fordi man bruger hejse-teknik til at få tunge ting op på 3.sal frem for at slæbe det op af trapper som jeg har prøvet for mange gange.

Coffeeshoppen hvor jeg sidder er lille og skummel. Den eneste ledige plads er i et mærkeligt indhak i væggen så man er komplet isoleret fra andre. Indhakket minder mig om et kosteskab uden dør.
Kagen jeg fik til kaffen hedder Hoppe og et er en klassisk isvaffel.

Efter at have nydt en lille pind bevæger jeg mig langsomt mod hotellet igen, eller jeg besøger først hamp-museet da jeg sikkert bare ville glemme det ellers.
Klokken er nu 14.30.

Museet viser en masse sære ting, hvor Hamp-müsli virker mest mærkelig i min verden. Jeg opdagede til min, ikke helt, overraskelse at Shiva var en skæv kran.
Jeg så en masse forskellige retssager med folk som er blevet bustet med hamp i staterne hvor de stod til mellem 1 og 20 år i brummen. Mens folk som har skudt andre kunne nøjes med 5. Fantastisk.
Hele museet var lidt for biased til min smag, men det var interessant tidsfordriv.

Jeg går lidt mere rundt og skulle skide akut! Jeg opdager til mit held, at der lå en lille pub. Så jeg stormer ind bestiller øl og spørger om jeg kan sprøjtemale deres lokum med hollandske madrester.
Toilettet ligger på 2.sal, hvor der er billardborde på 1. sal.
Klokken er 14.50. Jeg har ingen tidsfornemmelse, men det var rart at skide.

Jeg går igen mod hotellet og ender der rent faktisk. Kogerne på værelset har indkøbt flere mærkelige ting. Kratum.

Efter indtagelse besluttede jeg at skrive analytisk om min tilstand.
Først vrøvlede jeg meget, hvilket ligesåvel kan skyldes alle de andre medikamenter jeg har fyldt hovedet med i løbet af dagen.
kl.17.00 urinerede jeg.
Jeg føler mig afslappet, meget afslappet. Som at være superskæv, hvilket jeg måske også er.
Jeg har svært ved at holde stramt om objekter.
Jeg er stadig vældig afslappet og føler for at tegne ting.
17.30 urinerede igen.
Jeg er stadig hamrende afslappet.

Dette er slutningen på mit nedskrevne notat om en enkelt af mine dage i Amsterdam. Havde jeg været bedre til at at køre gonzo-stilen ville jeg være gladere nu. Når jeg ser tilbage på dagen:
Ryger 2 joints, spiser 1 æblekage. Drikker 3 øl og 3-4 kopper kaffe. Pisser 3 gange og skider 1.

Men det var en yderst behagelig gåtur.

En hat af bacon (chips)

Dette var faktisk løsningen på et af årets mange problemer. Gaveidéer!

dsc01338dsc01337Det var vigtigt for mig, såvel som modtageren at den kunne spises. Derfor husblas som lim. Jeg brugte 20husblas i ca. 1dl vand, og prøvede at holde temperaturen lige før det bliver til gelé.

dsc01339dsc01341Så selve produktionen af hatten. Jeg brugte en skabelon af en bøllehat for at få en idé om omkreds o.l. og hatten begynder langsomt at ta’ form. Lidt som et puslespil at finde baconsnacks der passer godt sammen.

Efter selve hatten var færdig kunne jeg begynde at sætte skyggen på, hvilket var noget nemmere da man ikke skulle vente på tørretid.

dsc01343dsc01344

dsc01345dsc01346

Det endelige resultat synes var fantastisk og vigtigst af alt … spiseligt!

Grønne fingre

Mine planter hænger lidt med bladene selvom jeg synes at jeg har passet og plejet dem godt. Grunden til deres død må jo være min manglen på grønne fingre.

Ingen er født med grønne fingre – det er en egenskab de har tilegnet sig igennem hårdt slid, kampe mod bjørneklo og brændenælde suppe. 

 

Da jeg ikke har tid til at slås mod bjørneklo og hader brændenælde-suppe var der kun een ting for. Jeg skaber grønne fingre! 
Som altid en lille redskabs-liste inden forsøget påbegyndes!

 

dsc01061dsc01065dsc01067dsc01075

 

dsc01076

Alle ingredienserne blandes og sættes til afkøling og vupti grønne fingre, og masser af dem. 

For dem som ikke mestre kunsten at arbejde med husblas kommer her en mere detaljeret version.

 

 

 

dsc01064 10 plader husblas kvældes i kold vand indtil det er rart at nulre, som vist på billedet. Det skal føles som at klappe en hund med koldbrand. 

 

 

 

 

dsc01066 Mens man alligevel bare står og nulrer collagen kan man passende lave sin farve-suppe. Vand og farve kan de fleste forstå, men det er vigtigt at tage sig tid til det … mens man nulrer videre i sene-afkoget.   

 

 

 

 

Efter en halv times tid hældes en smule kogende vand på de sørgelige rester af animalsk hud, røres hurtigt og tilsættes til farve- miksen. Skidtet hældes på form og sættes i køleskabet. Fire timer synes at være passende. Og Tada, grønne fingre. Det er altid rart med en ekstra hånd.

dsc01068dsc01074