Kemisk ølkøler

Der er mange problemer i verden hvoraf et fåtal er vitale for vores videre eksistens. At holde øl kolde er en af disse.

Et af problemerne ved festivaller er uden tvivl lunkne bajere hvor metoderne for at holde dem nogenlunde kolde ikke rigtigt virker.

  • Jordkølede bajere er okay
  • Overhældt med benzin og påsat ild er bare ikke okay
  • Det med at svinge en død kat over sin øl ser heller ikke ud til at virke
  • Køle øl via jet turbine
  • N2-slukker
  • CO2-slukker
  • Komprimeret luft 
Så min tanke var, at der må være noget kemi som kan hjælpe os, så jeg gik igang med at lede efter endotermiske reaktioner og fandt frem til at natriumbikarbonat og eddike var endotermisk.
 
Jeg tog idéen videre og blandede et pulvermix af natron og citronsyre. Det jo nemt at medbringe og der skal bare tilsættes vand og vupti! Så køler det.
jeg har optaget en lille video som viser mit resultat.
  1. 30gr natron
  2. 25gr citronsyre
  3. 40 ml vand, 18grader varmt.
  4. Resultat: Fra 18grader til -3grader på halvandet minut. Det kan man godt køle øl med! 

Som ultimativ test har jeg prøvet at køle et par øl. Testen blev som følger
  • 2dl vand, 18grader
  • 60gr natron
  • 50gr citronsyre
  • 5L frostpose
  • Harboe pilsner, Flaske
  • Harboe pilsner, Dåse
Øllene røg i hver sin pose for at skabe sammenlignlige test-resultater. De lå vandret i væsken for at få størst muligt overfladeareal. Temperaturen i øllet var 18grader. 
  • Efter 5min. er vandet omkring øllet 10grader.
  • 15min: Øllet er åbnet og temperaturen er ens i både flaske og dåse. De er nu 11grader varme
Mulige optimeringer:
Jeg skulle nøjes med 1dl vand for at udnytte reaktionen bedre, mindst muligt vand.
Mine poser lå i en bradepande. Måske noget varmeisolerende ville være bedre.
Test 2
Samme parametrer som før, blot med 1dl vand denne gang samt lod posen stå på træbord. 
Væsken blev 5grader denne gang. 
Efter 15min. var øllet kølet til 9.5 – 10grader. RInge forbedring.
 

One thought on “Kemisk ølkøler”

  1. It is possible to absolutely go to your expertise in a art you’re posting. The world hopes for even more passionate copy writers such as you who aren’t reluctant to say that think. Always pursue ones heart.

Comments are closed.